Aktivitetsparken

Aktivitetsparken ligger på Industriparken 4 i Faxe

I Aktivitetsparken tilbydes borgerne både deltagelsesmuligheder i fællesskaber blandt borgere fra aktivitetsdelen og blandt borgere fra resten af FSU.  Fokus er at støtte borgernes deltagelsesmuligheder igennem andre mennesker med samme interesser.

Med udgangspunkt i den enkeltes behov, kan borgerne veksle i mellem at deltage i rolige og trygge fællesskaber, og i fællesskaber der er åbne og udfordrende. Gennem fælles oplevelser og aktiviteter søger Aktivitetsparken at skabe livsglæde og virkelyst hos borgerne. 

Der tilbydes aktiviteter som musik og sang, bevægelse, gå-ture, højtlæsning, madlavning, sansehave, udflugter, IT på Ipad, spil og kreative aktiviteter – alt i alt et understøttende miljø, hvor mulighederne er mange.

I Aktivitetsparken arbejder vi på, at borgerne oplever sig værdifulde for fælleskabet, ved at inddrage dem i dagligdagens rutiner og beslutninger. Derudover bliver nogle af de produkter, som borgerne fremstiller på værkstederne, solgt i vores butik, Faxe Bixen. Vi tilstræber, at borgerne er med i hele processen fra fremstilling til salg, for at give dem erfaringer med, at deres indsats har værdi for andre.

For mere info, kontakt teamleder Anette Dalby Færgegaard på tlf. 51 66 41 65 eller mail: anfab@faxekommune.dk