Uddybning af metoder og tilgange

Hele Læringsområdet arbejder samlet med grundsøjlerne

Avancementsmodel

Læringsområdet tager sit udganspunkt i Avancementsmodellens trin 2 om beskyttede rammer. Dog vil der være en del læringsforløb, som afsøger mulighederne i trin 3 ohg sigter mod trin fire. Det er især gennem praktikker, afsøgning af muligheder for ordinær ungdomsuddannelse (FGU/EGU), deltagelse i foreningsliv med støtte osv.  

Avancementsmodellen bruges ligeledes til, at personalet systematisk kan forholde sig til borgernes niveau og progression. Modellen understøtter et vedvarende fokus på, at gøre borgerne så selvstændigt i egen livførelse som muligt.

Avancementsmodellen er således både et redskab til skabe et overblik af niveauet for det konkrete forløb, men også et redskab til at skærpe det faglige fokus i forhold til hvortil et overordnet forløb eller indsats knytter sig til. Der er fx stor forskel på den faglige indsats, om man spiller badminton med underviserne i en beskyttet ramme, eller om man gør det i badmintonklubben med de andre medlemmer.   

PAS - Sanseprofil

Formålet med PAS-testen på læringsområdet er, at afdække borgernes indlæringsstrategier og indlæringspotentiale, således at der kan tilrettelægges undervisning/aktivering, der har udgangspunkt i borgerens forudsætninger.

 

PAS anvendes til at fokusere på borgerens styrkesider og har til formål at pege på udviklingsmuligheder. Ligeledes hjælper PAS til, at den enkelte  får indsigt i sin egen måde:

• at lære på

• at huske på

• at tilrettelægge en arbejdsproces på

I 2019 vil Sanseprofilen også blive implementeres på Læringsområdet. Sanseprofilen vil blive brugt efter behov og som supplement til PAS-testen, og vil især blive brugt som et tilbud til de borgere, der har brug for en ekstra indsatser i forhold trivsel, lærings ro og stress.

Ligeledes kan sanseprofilen hjælpe som et redskab i afdækningen af, hvilken type arbejde borgeren har særlige forudsætninger for: Fx om man er mest til alene-arbejde eller arbejde i teams, hvilke omgivelser man trives bedst i o.s.v.. .

PAS og Sanseprofilen danner en grundlæggende forståelse, mens observationer og individuelle samtaler i hverdagen, skaber den dialog med den enkelte borger, som ligger til grund for hvordan det konkrete læringsforløb tilrettelægges.

 

CTI

CTI anvendes både som princip for måden hvorpå uddannelsen er bygget op på, hvordan forløbet omkring den enkelte borger varetages. Som led i STU-uddannelsen iværksættes CTI-metoden også som et egentligt metodeprojekt i forhold til elever på deres sidste semester af uddannelsen.

CTI-som princip

STU-uddannelsen er i FSU bygget op efter CTI-principperne, hvor første år af afsøgende, andet år er mere afprøvende og målrettet kompetenceudvikling, mens tredje år har fokus på færdighedstræning og evnen til at anvende kompetencerne efter endt STU.

På sammen måde skal arbejdet med individuelle handleplaner og tilrettelæggelse af læringsforløb i undervisning og beskæftigelse foretages med udgangspunkt i principperne fra CTI. 

CTI som metode

CTI-metodeprojektet er en del af et landsdækkende projekt under Socialstyrelsen, hvor CTI søges bredt implementeret. I FSU har vi ansøgt om at bruge CTI_metoden på områder, hvor metoden ikke tidligere har været anvendt.

CTI tager oprindeligt udgangspunkt i overgangen fra at bo på gaden til at flytte ind i bolig. Erfaringsmæssigt er det en kritisk livsfase, hvor risikoen for deroute øges – formentligt på grund af det store skifte, fra gaden til bolig. På samme måde vurdere vi at overgangen fra en individuelt tilrettelagt uddannelse med høj grad af støtte, til det almene beskæftigelses-, uddannelses, eller sociale system, kan anses for en kritisk periode.

Der tages i metodeprojektet således udgangspunkt i STU-elever på uddannelsens tredje og sidste år. CTI-projektindsats påbegyndes, når der er 6 måneder tilbage af uddannelsen og løber til 3 måneder efter endt uddannelsen. Således medfører projektindsatsen et efterværn på 3 måneder i overgangen til andre tilbud.