Kreativt værksted

- Et socialt kreativt forum

Kreativt værksted har åbent tirsdag, onsdag og torsdag klokken 08.00-15.30 + fredag kl. 8.00-13.00.

I gennem de kreative aktiviteter og forskellige håndværk, udvikles og vækkes glemte færdigheder. Mange har tidligere i livet, brugt deres kreativitet til at slappe af og udelukke omverdenen på. Den kreative proces kræver koncentration og fordybelse.

For nogle betyder det også en genoptræning af takling af succes og nederlag. At arbejde med den kreative proces kræver koncentration og fokus, og det betyder at når vi nørkler så genoptræner vi hukommelsen, koncentration og opbygger selvtillid og selvværd.

Kursisterne rykker sig fagligt

Vi oplever at kursister rykker sig fagligt, personligt og socialt. Det betyder, at ringene breder sig, f.eks. ved at starte til dansk og matematik undervisning, altså aktivitets og praktikparate. De begynder at undersøge mulighederne omkring dem, enten alene eller i fælleskab.

Det giver mod til at gå videre og sætte ord på deres drømme henimod mere livskvalitet, job og uddannelse. De bliver mere motiverede og kan tage vigtige beslutninger som får positiv betydning for deres liv.  

Metoderne er den kreative proces, hvor vi samtaler mens vi arbejder, og taler om livet, fremtiden, mulighederne for job og uddannelse. Vi taler om hele det menneskelige fundament; bor vi godt, har vi et godt netværk, hvordan har vores børn det, er min platform i orden, hvordan kommer jeg videre efter nederlag.

I gennem samtale lærer man dialog, lærer at sige ja og nej til de rigtige valg for én selv.

For mere information kontakt Marianna Sommer: e-mail: maje@faxekommune.dk  eller telefon 20 56 46 33

Indsatsen er en mulighed/tilbud under den samlede LAB§32[1] aktivitets tilbudspakke fra Faxe Sociale Udviklingscenter(FSU).

Aftale om opstart via sagsbehandler: Bevilling sendes af sagsbehandler til Fællespostkasse – FSUADM fsuadm2@faxekommune.dk

 

[1] Lov om Aktiv Beskæftigelse, § 32