Kreativt værksted

- Et socialt kreativt forum

Kreativt værksted har åbent tirsdag, onsdag og torsdag klokken 08.00-15.30. Alle er velkommen efter aftale med Marianna.

I gennem de kreative aktiviteter og forskellige håndværk, udvikles og vækkes glemte færdigheder. Mange har gennem opvækst og barndom, brugt deres kreativitet til at slappe af og udelukke omverdenen på. Den kreative proces kræver koncentration og fordybelse.

For nogle betyder det også en genoptræning af takling af succes og nederlag. At arbejde med den kreative proces kræver stor koncentration og fokus, og det betyder at når vi nørkler så genoptræner vi hukommelsen, koncentration og opbygger selvtillid og selvværd.

Kursisterne rykker sig fagligt
Vi oplever at kursister rykker sig fagligt, personligt og socialt. Det betyder, at ringene breder sig, de starter til dansk undervisning, de begynder at undersøge mulighederne omkring dem, enten alene eller i fælleskab.

Det giver mod til at gå videre og sætte ord på deres drømme henimod mere livskvalitet, job og uddannelse. De bliver mere hele mennesker og kan tage vigtige beslutninger som får positiv betydning for deres liv.  

Metoderne er den kreative proces, hvor vi samtaler mens vi arbejder, og taler om livet, fremtiden, mulighederne for job og uddannelse. Vi taler om hele det menneskelige fundament; bor vi godt, har vi et godt netværk, hvordan har vores børn det, er min platform i orden, hvordan kommer jeg videre efter mange nederlag.

I gennem samtale lærer man dialog, lærer at sige ja og nej til de rigtige valg for én selv.

For mere information kontakt Marianna Sommer, e-mail maje@faxekommune.dk eller telefon 20 56 46 33

Adresse:
ProjektHUSET har til huse i bygning 10 på Sundhedscentret, på Præstøvej 78 i Faxe.